Troest: 75% chance for OB
Skrevet af Nicolaj Kristensen d. 28/11 22:00
Så er endnu en del af vores lange samtale med Jonas Troest, som vi havde fornøjelsen af at sætte os ned sammen med tirsdag eftermiddag, kommet i trykken
Udvidet nyhedstekst
Så er endnu en del af vores lange samtale med Jonas Troest, som vi havde fornøjelsen af at sætte os ned sammen med tirsdag eftermiddag, kommet i trykken.

Din broder og dig har været kendt som "Klausulbrødrene" hvilket tilskrives din far, men hvor stor indflydelse har han på jer?
Jeg forstår ikke hvor det kommer fra med min far, for jeg bruger ham ikke mere end alle andre børn benytter sig af deres forældre.
Godt nok er det ham der fysisk sidder og taler med klubberne, men det er ikke fordi vi ikke selv vil eller kan - forstået på den måde at det måske ikke er så smart hvis alle finder ud af at man forhandler med flere klubber på én gang.
Derfor er det også bare smartest, at det er vores fat der giver den som hård hund, så det ikke er mig eller Magnus klubben eventuelt får et horn i siden på.

Du har i din tid i Ådalen været omtalt som ligaens bedste bænkede forsvarer - hvor tilfreds er du med spilletiden?
Jeg er tilfreds med den spilletid jeg har fået i OB indtil videre, selvom man jo er utilfreds mens man sidder på bænken. Det har været meget periodemæssigt at jeg har spillet, men jeg regner bestemt med at spille resten af kampene inden vinter.
Vi har i mine øjne ligaens tre bedste midterforsvarere, men én af os vil komme til at sidde på bænken, men det er jo også med til at presse og udvikle os som spillere.
Jeg har hele tiden været sikker på at min tid nok skulle komme, for jeg er generelt god til at holde humøret højt, men man har selvfølgelig ikke den samme følelse, som når man starter inde og tingene bare kører.

Hvad er dit syn på rotationsprincippet?
Det er vigtigt at man lærer hinanden at kende som hold, men når man så gør det, så bør rotation på to-tre af pladser fra gang til gang ikke spille nævneværdigt ind.
De som roterer ind er jo nød til at levere for at ikke at rotere ud igen, og der ud over så har vi mange gode spillere, så det ser jeg egentligt ikke som noget problem.
I f.eks. centerforsvaret er det nok optimalt med to mere eller mindre faste og så et ungt talent til at supplere, men jeg har aldrig opfattet mig som det unge talent her i klubben.
Da jeg vendte tilbage til Danmark var jeg sikker på at jeg nok skulle få spilletid, for Bruce Rioch var jo ikke bange for at bruge de unge.

Hvor stor en rolle for din kontraktforlængelse spiller det, at du ikke ved hvem der træner OB i næste sæson?
Det er for mig ligegyldigt - også om det er Lars Olsen eller en anden.
Jeg kender klubben nu og den kender mig og jeg føler at jeg er god nok til at få spilletid uanset hvilken træner der er i OB næste sæson.

OB har tradition for forsvarsgeneraler - Er du den næste i rækken?
Det kunne jeg godt. Jeg har selv gået og overvejet om jeg overhovedet til udlandet og undvære det sociale man her herhjemme og så bare tjene det man kan herhjemme og blive 10 år i OB.
I Tyskland var der jo ikke det samme sammenhold som der er her i OB. Det var et andet land med et fremmed sprog og med en humor man måske ikke helt forstod.

Kunne du tænke dig at spille for en anden dansk klub?
Jeg så engang et interview med Ulrik Laursen hvor han sagde at han aldrig ville spille for en anden dansk klub, men nu spiller han jo så i FCK.
Hvis lønnen var ens i tilbuddet fra OB og en anden dansk topklub, så kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle skifte. Konkurrencen om pladserne er stor i begge klubber og jeg har det jo godt her i OB og har fået skabt mig en hverdag her.

Hvis Fulham bød på dig, ville du så skifte, selvom du kunne ende på bænken?
Jeg ville tage afsted, for pengene er større, byen er fed, ligaen er verdens bedste og så ville jeg give den en skalle for at kæmpe mig til en plads på holdet - så måtte det briste eller bære!
Større stadions og bedre faciliteter betyder da også noget, men det er ikke noget som er afgørende - ikke for mig ihvertfald.
Vi bliver jo ikke bedre fodboldspillere af guldbelagte vandhaner, men varmt vand i bruserne må man da kunne forlange.

Kim Brink er 100% sikker på at i får lavet en ny kontrakt, men hvor sikker er du selv?
75-25 i OB's favør. Jeg ved at der er noget interesse for mig fra andre klubber, men der fore ligger ikke noget konkret. Jeg tænker ikke over det med mindre der ligger et kontraktudspil som jeg kan forholde mig til. Da jeg tog fra Silkeborg til Hannover var der flere klubber der skulle have vist interesse, men Hannover var de eneste der kom med en kontrakt og derfor endte jeg i Tyskland.



Det var så lidt om Troests syn på klubben og sandsynligheden for at fortsætte på holdet i Ådalen.

I næste omgang får vi svar på om han spiller bedst sammen med Håland eller Anders Møller, om ligaen skal udviddes, hvem der er på hans Superliga Allstar-hold og meget mere.